Printvenlig version af siden

Regler og procedure for klageadgang og klagesagsbehandling i Etisk Råd (ER)

  • Klagebehandlingen skal foregå på et skriftligt grundlag. Klagen sendes skriftligt til sekretariatet på foreningens kontoradresse. Sekretariatet sender en bekræftelse på modtagelsen af klagen samt sender klagen videre til Etisk Råd hurtigst muligt, dog senest efter 2 uger.
    • ER behandler klagen på sit førstkommende møde. Mødet skal afholdes senest 6 uger efter klagen er modtaget på foreningens kontoradresse.
    • Et medlem af ER kan ikke deltage i behandling af en sag hvis:
  • De har særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald
  • Har nærstående, der har en sådan interesse.
  • Såfremt der i øvrigt foreligger omstændigheder, der kan vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
    Spørgsmålet om inhabilitet kan i tvivlstilfælde afgøres i samråd med bestyrelsen.
  • Ved sagsbehandling skal der være 3 rådsmedlemmer tilstede.
  • ER vurdere klagen m. h. p. at afvise eller påbegynde sagsbehandling. I tvivlstilfælde kan ER indhente udtalelser fra bestyrelse eller andre fagligt kompetente personer. ER kan søger faglig eller juridisk bistand ved behov.
  • ER sender en kopi af klagen til det medlem, der er klaget over. Medlemmet har pligt til at fremsende sin skriftlige version af sagen indenfor 14 dage.
  • Herefter fremsender ER en kopi af medlemmets skriftlige redegørelse til klageren, som bedes kommentere denne skriftligt til etisk råd indenfor 14 dage.
  • ER skal høre alle involverede parter, således at disse får mulighed for at fremføre deres sag. ER skal indhente de relevante oplysninger til sine afgørelser, som skønnes nødvendig.
  • ER kan anmode sagens parter om at give personligt møde.
  • Der skal ske partshøring over forslag til afgørelser.


  • ER afgør sagen med følgende muligheder for afgørelser/sanktioner:
    • Afviser klagen.
    • Udsteder skriftlig irettesættelse og/eller påbud om at ændre kritisable forhold. Såfremt et påbud ikke overholdes kan bestyrelsen skride til eksklusion.
    • RAB-afregistrering. Det RAB-afregistrede medlem har ret til at få prøvet afregistreringen i. h. t. foreningens vedtægter herom.
    • Eksklusion/udelukkelse. Det ekskluderede medlem har ret til at få prøvet eksklusionen i. h. t. foreningens vedtægter herom.
    • I helt specielle sager at indgive politianmeldelse.
  • · ER orientere skriftligt de implicerede parter om afgørelsen. Klageren skal modtage et skriftligt svar senest 12 uger fra indsendelsen af sin klage.
  • ER udarbejder et udførligt skriftligt sagsreferat og sagsresumé over sagsbehandlingen og den begrundede afgørelse. Til orientering for bestyrelsen udarbejdes et fortroligt internt notat.
  • ER´s afgørelse kan ikke ankes til højere instans indenfor foreningens regi. Sagen kan indbringes Civilretsligt.
  • ER skal, hvis en af parterne anmoder om aktindsigt, udsende kopi af det materiale der indgår i sagen, senest 4 uger efter anmodningens modtagelse.
  • Parterne i en sag har ret til at få denne genoptage, såfremt der viser sig at være væsentlige ændringer i afgørelsesgrundlaget. Anmodningen om genoptagelsen skal ske senest 2 år efter at afgørelsen blev meddelt. Afgørelsens datering er da gældende som afgørelsestidspunkt.
FORENINGEN AF KRANIO-SAKRAL TERAPEUTER
techCMS