Regler og procedure for registrering som
Registreret Alternativ Behandler RAB
Godkendelse til, at anvende titlen registreret alternativ behandler (RAB), kan fås ved at fremsende en skriftlig ansøgning til foreningens bestyrelse.
Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at ansøgeren har gennemført mindst 250 lektioners undervisning i Kranio-Sakral terapi.
Endvidere er der, for at kunne RAB registreres, krav om følgende:
300 timer anatomi, fysiologi og sygdomslære
10 timer klinikvejledning/klientbehandling
50 timer anden alternativ behandling
50 timer psykologi
(1 lektion = min. 45 minutter)
(1 time = min. 45 minutter)
Godkendelse vil såvel kunne gives i forbindelse med ansøgning om optagelse af nye medlemmer af foreningen, som til allerede eksisterende medlemmer.
Bestyrelsen forestår sagsbehandlingen af ansøgningen, med udgangspunkt dels i de til en hver tid stillede krav af Sundhedsstyrelsen, vedrørende registrering af alternative behandlere og dels i foreningens "Regler og procedure for registrering som "Registreret Alternativ Behandler" (RAB)".
Da der ikke stilles krav om, at undervisningen skal være gennemført på en bestemt eller bestemte skoler, vil sagsbehandlingen være individuel i forhold til de konkrete forløb den enkelte ansøger har gennemført.
Bestyrelsen forbeholder sig ret til at udbede sig supplerende materiale, såfremt den ikke finder det fremsendte tilstrækkeligt.
Resultatet af sagsbehandlingen meddeles skriftligt til ansøgeren.
For fortsat at kunne opretholde retten til at kunne anvende titlen "Registreret Alternativ Behandler" (RAB), er det en forudsætning, at man vedligeholder og ajourfører sin uddannelsesmæssige baggrund jf. foreningens vedtægter §8 stk. 4.
Overgangsordning
Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter blev den 10. marts 2009 godkendt af Sundhedsstyrelsen til at registrere alternative behandlere inden for Kranio-Sakral Terapi.
Vi har på nuværende tidspunkt modtaget 35 ansøgninger, af disse 35 har vi indtil videre godkendt 11. Vi har 10, som blot mangler beskrivelse af indhold på deres kursusbeviser.
Vi har derfor i RAB-udvalget besluttet at anvende en overgangsordning efter følgende retningslinier:
RAB-udvalget godkender et selvstændigt dokument indeholdende en fyldestgørende beskrivelse af kursusindhold samt af den/de behandling (er) som kursusdeltageren - efter deltagelse i kurset - er i stand til at give klienterne. Endvidere timer/lektioner, kursistens navn, dato og underskrevet af skolen i de tilfælde hvor det oprindelige kursusbevis ikke indeholder disse oplysninger.
Fra 1. juli 2010 godkendes kun kursusbeviser indeholdende ovennævnte oplysninger.
Såfremt I har spørgsmål til ovenstående bedes I kontakte sekretariatet på mail eller tlf. 47 98 70 41 mobil 21 44 73 38.
Med venlig hilsen
RAB-udvalget