Vælg en kvalificeret behandler

Kranio-Sakral Terapeut Registreret Alternativ Behandler (KST RAB)
Folketinget vedtager d. 19. maj 2004 "Lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere." Formålet er at indføre en frivillig, brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere med henblik på at styrke brugernes sikkerhed ved anvendelse af alternativ behandling.

Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter er af Sundhedsstyrelsen godkendt til at registrere sine medlemmer efter denne lov. Med baggrund af denne lov, samt Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelsen af 1.10.2012 stilles der helt specifikke krav til medlemmernes uddannelse og eksaminer. Ved skriftlig ansøgning til bestyrelsen, skal medlemmerne dokumentere at have gennemført uddannelsen med diverse eksaminer for at blive godkendt, for derefter at kunne anvende titlen Kranio-Sakral Terapeut Registret Alternativ Behandler (KST RAB).


Bestyrelsen d.29.06.2017